Dag 3 lige om hjørnet

Dag 3 af EPT København er lige på trapperne. 19 danskere skal i dag forsøge at komme blandt de sidste 24 spillere, som er det antal, vi spiller ned til i dag. Der resterer i øjeblikket 72 spillere i turneringen.

Der er penge til de første 48 spillere, der alle kan hæve minimum 55.000 kr.

Der er flere interessante borde i dag set med danske øjne. F. eks. har Mads Wissing, Henrik ‘Lotto’ Sørensen, Chi Hung Shek og Bjarke Hansen trukket samme bord. Desuden skal Albert Iversen og Mickey Petersen krydse klinger ved samme bord, mens dagens vel nok største tilløbsstykke bliver bordet med Simon Ravnsbæk og Melanie Weisner.

De to sidstnænvnte er chipleadere i turneringen, og bordet, hvor de to kamphaner sidder, bliver uden tvivl et af dagens mest spektakulære at følge. Du kan som altid følge hele Dag 3 her på Slowplays liveblog.