Chok! Ravnsbæk dropper WPT Vejle

Danmarks varmeste pokerspiller i 2012, Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk, er kommet skidt fra start i det nye år, hvilket ikke mindst er blevet eksemplificeret her ved Betsafe Jyske Mesterskaber. Alle tre startdage er han stillet til start, alle tre dage er han røget hurtigt ud.

Den tidligere DM-vinder er blevet set tabe flips, hænder hvor han var foran, og har så vidt vides ikke suget en eneste gang. Det er sandelig fagre nye verden for den lune aarhusianer, og nu ser han sig nødsaget til at tage konsekvensen.

“Jeg tror jeg bliver nødt til at droppe WPT National Vejle. Der sker syge ting hernede i Vejle. Jeg er netop blevet sendt ud efter jeg tabte en all in med syverne mod es-konge. Jammen, hvad gi’r du mig? Hvad er det der sker?” spørger en desillusioneret Ravnsbæk retorisk ud i det åbne rum.

Han sætter sig ved opgivende ved et cashgamebord, mens han hiver den “Den unge Werthers lidelser” op ad rygsækken og bladrer om på side 11.