Carl Hostrup i retten netop nu

Carl Hostrup sidder netop nu i retten i Lyngby, hvor der i dag skal afsiges dom i sagen, hvor Hostrup er anklaget for bevidst at have undladt at opgøre store turneringsgevinster vundet uden for EU.

Kendes Hostrup skyldig, kan han se frem til en skatteregning på op mod tre millioner kroner, ligesom han på grund af beløbets størrelse risikerer fængselsstraf.

Ifølge BT som dækker sagen direkte fra retten i Lyngby, så har Hostrup forklaret, at han ikke har opgjort sine gevinster til skattevæsenet, fordi han selv mener, hans tab er større end gevinsterne. Det argument anerkender den kvindelige anklager dog ikke, da han ikke har bilag eller dokumenter for sine udgifter.

Læs også: Svindelanklaget pokerspiller nægter sig skyldig – anklagemyndigheden reviderer beløbene

Artiklen hvori der opdateres fra retssalen kan findes på på BT lige her.

Carl Hostrup vandt tilbage i 2007 $320.000 i en turnering i Goa. Det er blandt andet gevinsten herfra, der er til diskussion i retten.