Brandon Adams nægter at bøje sig: Nyt $100.000 tennis-bet mod Antonius

Sidste år var det som en dyst mellem en bagstiv Frederik Fetterlein og en Roger Federer i sit livs form.

Brandon Adams fik en røvfuld af karat, og tabte tenniskampen mod Patrik Antonius med 6-0, 6-1. Nu er han imidlertid ‘back for more’.

“Patrik og jeg spiller $100k-dysten af fire kampe, hvor hver kamp gælder for $25k. Det er et even money bet, hvor jeg får 0-30 i hver af hans servepartier. Vi kommer til at spille den første kamp i Vegas under Main Eventen,” skriver Brandon Adams på pokerforummet 2+2.

Og Brandon Adams tror i den grad på sig selv. Han er klar til at smide flere penge efter kampen.

“Jeg accepterer odds 3:1 for alle, der tager Patrik,” siger han.

Lyder umiddelbart som noget, der er værd at overveje. Men måske Adams har fået daglig specialtræning af John McEnroe i de sidste 365 dage.

Du kan læse Brandon Adams indlæg her på TwoPlusTwo.com.

Dette var desværre det eneste tennisbillede, vi kunne finde. Vi må nøjes…