Boris Becker: – Jeg har stadig overskud på poker
I går kunne vi her på PNN.dk berette, at Boris Becker er den nye frontfigur for Global Poker Index, hvor han skal arbejde for at gøre ranglisten mere kendt hos menigmand, og dermed gøre de mest vindende turneringsspillere i verden til veritable superstjerner udenfor pokermiljøet.
Læs også: Boris Becker tørner ud for GPI
For nyligt var Boris Becker i studiet hos Clare Balding på BT Sport, hvor han blev spurgt til sit engagement i pokerverdenen.
“Well, jeg kan ikke løbe mere, og jeg har stadig lyst til at konkurrere. Jeg har stadig lyst til at føle mig som en 25-årig, og ved pokerbordet får jeg den chance”, siger han og fortsætter:
“Poker og tennis er meget ens. Esser er gode, man vinder ikke med den første hånd. Nogle gange tager det et par dage at komme langt i en turnering, og det jeg nyder rigtigt meget er, at jeg får lov til at spille med yngre folk.”
Boris Becker gav også en smagsprøve på sit pokerfjæs, og forklarede Clare Balding lidt om tells ved pokerbordet.

Boris Becker giver smagsprøve på sit bedste pokerfjæs
“Du er nødt til at have solbrillerne på nogle gange og hele personligheden. Image er alting, selv ved et pokerbord”, siger Becker som også mener, at han nu efterhånden har styr på sine egne tells.
“Ja, nu har jeg. Det første år havde jeg masser af tells. Men så tog de mig med udenfor og sagde: ‘Hør her Boris, du ryster på skulderen hver gang du har en god hånd. Det er ikke så godt, du kommer ikke til at vinde nogle chips'”.
Clare Balding slutter interviewet af med at læne sig forover mod Boris, mens hun nærmest hvisker: “Hvor mange penge har du så vundet?”
Boris svarer hurtigt: “En rigtig pokerspiller vil aldrig fortælle dig, hvor meget han har vundet – eller tabt”.
– OK, hvor meget har du vundet? spørger Clare igen til stor morskab for publikum, hvortil Boris griner og svarer:
“Jeg er stadig i det sorte. Det er det vigtigste”.
Du kan se hele interviewet med Boris Becker her: