Bookmakere udbyder odds på kræftpatienters levetid
Bookmakeren skubber en tom betting-slip hen over bordet. Han forventer ikke at få den tilbage med navnet på en hund eller en hest. Han vil have navnet på et menneske, der er ramt af kræft. Det hele handler om hvor længe det menneske har tilbage at leve.
“Jo længere personen lever, jo mere kan du vinde,” siger han.
Sådan indleder den engelske avis The Sunday Mirror deres historie om det, som de kalder ‘The Sickest Bet In the World’. Og det er rystende læsning.
Sunday Mirror har afsløret en ‘cancer betting trade’ i byen Taichung i det vestlige Taiwan. ‘Death Alley’ kalder Sunday Mirror området. Sunday Mirror anslår, at cancer-betting-industrien er en kæmpe business med en omsætning på £4o millioner om året, og de detaljer, som avisen har med i deres historie er næsten uforståelige. For eksempel besøger cancer-highrollerne ofte de kræftsyge mennesker på hospitalerne for med egne øjne at vurdere hvor længe de har tilbage. Og endnu værre: Flere læger er under mistanke for at stoppe behandlingen af de syge mennesker fordi de får økonomisk gavn af at fremskynde døden – enten fordi de selv har væddet på udfaldet eller fordi de har fået penge under bordet.
Sunday Mirror beskriver reglerne således:
Spillerne skal forudsige i hvilken måned, at den kræftsyge dør. Det mest almindelige væddemål er efter tre og seks måneder, hvilket typisk giver pengene tre gange igen. Men hvis patienten dør inden for en måned eller overlever længere end et år, vinder huset. Minimumsbettet er £40, men Sunday Mirrors kilde fortæller om væddemål helt op til £215.000.
Sunday Mirrors kilde fortæller, at dette spil for alvor tog fart for omkring to år siden.
Du kan læse hele historien lige her