Bønding: Du har åbnet Pandoras æske, Gus
Det var Zeus, der skabte den første kvinde – Pandora, hed hun, og hun blev fremstillet i Athenes billede. Zeus gjorde det for at straffe menneskene (dvs. mændene), der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer. Pandora fik en æske med sig, der under ingen omstændigheder måtte åbnes. Men det blev den, og alverdens ulykker fløj ud i verden. Heraf navnet Pandoras æske.
“Du har lige åbnet Pandoras æske ved rent faktisk at hævde noget. Daniel Negreanu med crew kan ikke lide det. Held og lykke med at blive lagt for had i Negreanus næste rant (her henviser Lars Bønding til Daniel Negreanus online-tv show The Weekly Rant, red.),” skriver Lars Bønding, og slutter sin sætning af med en smiley.
Læs også: Dagens hånd 69: Gus skamsuger Tom Dwan i Aussie Million Super Highroller:
Men faktisk virker det ikke til, at Twitter ligefrem er ved at gløde over efter især disse to af Gus Hansens tweets:
“Hvis ‘Vi-hader-Howard Lederer-gruppen’ også ville hade banker og forsikringsselskaber, så ville jeg nære noget sympati, men som det er nu, tag Jer fu**ing sammen!”
Og:
“Hader folk Howard Lederer på grund af beviser på urent trav eller fordi Daniel Negreanu og Jason Mercier fortæller alle, at de skal hade ham?”
I nat så det ud til, at diskussionen ville blive dagens helt store ophedede emne, men for eksempel Daniel Negreanu har siden sit modsvar til Gus Hansen skrevet om en eller anden ishockeykamp. Så er man vel næppe helt oppe at ringe over det.
Men måske Bluff-redaktør Lance Bradley har luret sagen:
“Hvor længe går der, før Gus Hansen fortæller, at hans Twitter-konto er blevet hacket?,” spørger han.