Bølgerne går højt ovenpå Carlos Mortensens WSOP exit

Ikke mange WSOP Main Event vindere har præsteret at vinde Main Event to gange. I år kom Carlos Mortensen ufatteligt tæt på at gøre netop dette, da verdensmesteren fra 2001 efter 7 dages spil pludselig befandt sig på November Nine-boblen.

Desværre glippede det for den spanske poker pro med det danske efternavn og det i forvejen imponerende poker C.V., da han måtte se sig slået på turneringens 10. plads og dermed lige nøjagtigt gå glip af Main Events officielle finalebord. Hvad det kunne være blevet til hvis Mortensen var blandt de 9 som vender tilbage til Las Vegas til november, finder vi desværre aldrig ud af.

Mens de fleste folk roste Carlos Mortensen for et – trods alt – flot resultat, strøg Allen Kessler (i billedet) til Twitter og besluttede sig for at kritisere Mortensens spil ved at kalde det et “meltdown”. Altså, en nedsmeltning.

kessler_tweet

 

Raymond Davis langer ud efter Kessler

Selv om det ikke er unormalt at Kessler ytrer sig kritisk på Twitter, så plejer hans tweets at omhandle turneringsstrukturer, comp points eller lignende, og denne gang ramte det kritiske tweet åbenbart Kesslers gode ven Raymond Davis på et ømt punkt. Han røg direkte på Facebook for at give Kessler en sviner:

“Det var at gå over stregen da Allen Kessler gik på twitter og kritiserede Carlos Mortensen for hans spil. Carlos vil aldrig sige noget til det, fordi han er en gentleman. Well Allen, det er jeg ikke!!! Manden spillede perfekt poker i 7 dage. Han overlevede mere end 6300 spillere og kæmpede som den MESTER han er!!! Selv uden at få en eneste udmærket hånd de sidste 3 dage, du siger han fik et episk meltdown, vær rar at forklare hvornår han fik dette meltdown! Det eneste meltdown jeg så var din 2013 WSOP præstation!!! Du mangler stadig at fortælle verden hvor meget du tabte ved dette års WSOP. Du plejer at prale med at tage til en eller anden lille flække og slutte nr. 5 efter en flok Jed Clampett lignende motherf*ckers!! Men historien viser du er minus EV i WPT’ere og WSOP, jeg ved du ikke kan sige det samme om Carlos Mortensen, kan du? Jeg forstår bare ikke hvad der får dig til at komme med disse grænseoverskridende kommentarer på twitter, hvorfor angribe en fyr som Carlos?”, skrev Raymond Davis altså på sin facebook, og kommentarfeltet blev hurtigt rødglødende da det strømmede ind med meninger. Blandt debattørerne var poker journalisten Earl Burton, Matt Savage, Allyn Jaffrey Shulman, Cory Zeidman og selvfølgelig Allen Kessler, som gerne ville uddybe hvad han mente.

Tilsyneladende drejede det sig om specifikt de to sidste hænder Mortensen spillede. Det er vigtigt at huske på, at Mortensen på dette tidspunkt var en af bordets to mindste stacks og ikke sad med mere end ca. 15 big blinds i stacken. Mange vil sikkert kalde Mortensens spil “svagt” eller “utraditionelt”, men et decideret “meltdown”? Lad os da lige tage et kig på dem:

Næstsidste hånd:

Carlos Mortensen limper ind fra small blind, Amir Lehavot raisede til 925.000 fra big blind, og Mortensen snap-callede.

Floppet slog , Mortensen checkede, Lehavot skød 850.000 og Mortensen foldede.

Sidste hånd:

Carlos Mortensen raisede til 800.000 i cutoff, og JC Tran callede fra Big Blind.

Floppet slog og Tran check-callede 800.000 fra Mortensen.

Turn:

Tran skubbede nu all in for 3.575 mio. effektivt, og Mortensen callede for sit liv.

Tran:

Mortensen:

River var .

Om der er tale om en nedsmeltning af episke proportioner er nok tvivlsomt, men man kan argumentere for at Mortensen kunne have spillet særligt den sidste hånd mere aggressivt.

Allen Kessler har sidenhen undskyldt brugen af udtrykket “meltdown”, og har forklaret det kritiske tweet med, at han blot var skuffet over at Carlos Mortensen ikke nåede finalebordet.

Du kan følge debatten her på Allen Kesslers twitterprofil.