Blodrødt døgn for Sasuke – taber over 800.000 kr.
Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen er uden tvivl blandt Danmarks absolut stærkeste Hold’em-spillere, men det kan som bekendt gå galt for selv de bedste. Det gjorde det i går, hvor danskeren desværre oplevede blodrøde tal på bundlinjen. ‘Sasuke’ står de sidste 24 timer noteret for et enormt minus på hele $139.864 – eller ca. 825.000 kr.
Den danske korthaj havde i går én af de lange sessions, hvor han loggede lidt over 2000 hænder, der for de flestes vedkommende blev spillet på monstertaksten $50/$100. Jacob ‘Lottenice’ Rasmussen havde flere heads up-dyster i går, hvor han blandt andet spillede mod regulars som ‘altiFC’ og Alexander ‘Sussie Smith’ Roumeliotis. Det kan man læse på highstakesdb.com.
De røde tal opstod efter pots, som f.eks. den her mod ‘altiFC’, hvor ‘Sasuke’ bliver fanget i et stort bluff.
Blinds er $50/$100 – Stacks: ‘Sasuke’ – $17.759, ‘altiFC’ – $18.392
Preflop raiser ‘Sasuke’ fra knappen til $200, som ‘altiFC’ skyder op i $900 fra big blinds. ‘Sasuke kalder fra knappen.
Floppet lander
. ‘altiFC’ checker, ‘Sasuke’ fyrer $1.200 afsted, som ‘altiFC’ betaler.
Turn er . Igen check fra ‘altiFC’, og danskeren skyder nu $3.550. Betalt!
River er . Tredje check fra ‘altiFC’. ‘Sasuke’ sender stakken til midten – $12.109 i alt. ‘altiFC’ finder et call frem.
Showdown: ‘Sasuke’ viser
, mens ‘altiFC’ har lavet et fint call med
. Dermed sejler potten på $35.518 over til tyskeren.
Altså en rigtig møgdag for ét af de danske esser, men der er heldigvis også danskere at finde blandt de største vindere. Både Frei ‘deamon10’ Dilling-Kjær og Daniel Smits Bertelsen har haft godt skrub i den ved filten. Frei Dilling-Kjær spillede $24.148 hjem til kontoen i en session, hvor han var helt oppe og angribe $100/$200-bordene.
Dagens kort på Team Slowplay – Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen – havde også en glimrende dag, hvor overskuddet lød på $34.381. Næsten samtlige hænder blev spillet på $50/$100.