Bilzerian beviser gevinst på $10.8 mio. i mexikansk heads up duel
Som vi tidligere på måneden kunne berette her på PNN.dk, har Dan Bilzerian for nyligt været i kamp ved pokerbordet i Mexico, hvor han på et tidspunkt sad med $13 mio. foran sig.
“Damn, what a rush”, skrev Bilzerian dengang. Senere kom det frem, at overskuddet lød på svimlende $10.800.000, og det fik mange til at tvivle på, om det nu også kunne være sandt.
Læs også: Bilzerian vandt 55 millioner i mexikansk heads up duel
Nu forsøger Bilzerian så at bevise, at han ikke lyver, når han siger at han cashede stort.
Han postede i går nedenstående billede på Instagram ledsaget af teksten “I’m good at poker”, og her fremgår det, at han har sendt $10.8 mio. på vej til sin bankkonto.
Gevinsten blev i øvrigt behørigt fejret i de efterfølgende dage, hvor han og Jay Farber at bedømme på flere Instagram-billeder har festet med en række flotte piger i bikinier og endda “stjålet” en meget berømt Hollywood abe.
Læs også: Bilzerian og Farber fester videre: Stjæler aben fra The Hangover