Battle of Malta: – Nu skal der bare ind og skubbes!
Danske Hans Riisager kunne have været chipleader inden Dag 3 ved Battle of Malta, men et misset flushtræk gør, at han skal ud og skubbe stakken, når spillet genoptages senere i dag.
“Jeg trak et rigtig godt bord, som jeg sad på næsten hele dagen. Fik lov til at stjæle en fandens masse, og de gange nogen spillede tilbage på mig havde jeg varerne, og så er poker jo let,” griner Hans Riisager da Slowplay.dk fangede ham her til formiddag.
“Jeg kommer op i chiplead lige omkring boblen, og på et passivt bord med nits er det jo nuts, men i fjerde sidste hånd inden vi slutter flatter jeg KQo på knappen. En leader ud tre-vejs, foldet til mig. Jeg har floppet Kxx mono med flushdraw. Der ligger ca 150.000 i potten og han har 350.000 bag, som jeg dækker. Han leader rimelig hårdt. Så sætter ham ikke på nut flush. Så jeg shover.”
“Han betaler med en lav floppet flush og jeg rammer ikke. Jeg synes egentlig spillet fint nok, jeg har fold equity, og burde aldrig være drawing dead. Jeg dobler så lige inden vi slutter med es-dame mod es-syv.”
Hans Riisager ligger nummer 14 ud af de resterende spillere i turneringen og med den lille stack in mente, så er strategien for i dag ganske simpel.
“Jeg har 10-11 bb til start nu her, så nu skal der bare ind og skubbes!”
Udover Hans Riisager, som stadig kan drømme om førstepræmien på €35.772, så lykkedes det også Nick Jakobsen at komme i pengene. Han sluttede på en 23.plads til €1.440.
Chipcounts
1 Giulio Astarita (Italy) 986,000
2 Nicodemo Piccolo (Italy) 890,000
3 Puk Nabuurs (Holland) 789,000
4 Cato Vonheim (Norway) 737,000
5 Christian Bergstrom (Sweden) 705,000
6 Luca Capostagno (Italy) 653,000
7 Jonas Broden (Sweden) 467,000
8 Chris Kiefert (England) 329,000
9 Lina Teuma (Malta) 250,000
10 Rafa Contangulu (Turkey) 231,000
11 Stevan Sopar (Unknown) 229,000
12 Alessandro Barone (Italy) 205,000
13 Roger Hardy (Canada) 199,000
14 Hans Riisager (Denmark) 171,000
15 Pieter De Goede (Holland) 82,000
16 Daniel Dalsborg (Sweden) 59,000
Payouts for finalebordet
1. €35.772
2. €23.034
3. €16.228
4. €12.564
5. €9.423
6. €7.329
7. €5.758
8. €4.798
9. €4.013