Baby-takster pisser Doyle af: – Søvnig og skidesur!

Her har næsten 80-årige Doyle Brunson fravalgt turneringer under årets udgave af World Series Of Poker med ‘undskyldningen’ om, at han ikke længere kan holde til de mange timer. Alligevel har han igennem de sidste uger tæsket cashgame både 11, 12 og 13 timer om dagen. Han har endda givet udtryk for, at pengespillene er helt fantastiske.

Læs også: Doyle Brunson åbner døren for $50.000 Players Championship

I går aftes dansk tid, stod legenden så tidligt op. Ikke for at spille banko eller keno med sine jævnaldrende, nej Doyle var i stødet til et spil Mixed Game med blinds på $1.500/$3.000. Og han var endda blevet lovet, at spillet var i fuldt gang.

Men:

“Jeg står op klokken syv for at komme ned til et spil $1.500/$3.000, som en official fortæller mig, at der stadigvæk er gang i. Jeg kommer derned, og der bliver kun spillet $200/$400. Nu er jeg søvnig og skidesur,” tweeter en stærkt forurettet Doyle Brunson. Tænk sig – at tilbyde Doyle Brunson den slags babytakster. Tsk tsk!

Læs også: Doyle Brunson dropper WSOP: Jeg overgiver mig til Father Time

Siden da har Doyle Brunson så fået sin vilje. Og nu hygger han sig i et spil, der nærmest ikke kan blive mere old school:

“Jeg spiller $1.500/$3.000 Mixed Game. Fire ud af syv spillere er 72 år eller ældre. Tal lige om old school,” skriver Doyle Brunson.