Årets bad beat faldt på WCOP-finalebordet
Hvis der var en onlineturnering man skulle vinde i år, så var det WCOOP Main Event på PokerStars. Onlineverdensmesterskabet bød på en førstepræmie på astronomiske $1.877.573 – over 10,3 millioner kroner – hvorfor det må være ekstra bittert at være ‘alexandrapau’.
Canadieren fik med fem mand tilbage i turneringen sendt sin stak til midten med pokerens absolut bedste preflophånd – A♣A♥ – og den lille skuffelse over i første omgang at se modstanderen, tyske Daniel ‘Allanon85’ Drescher, vende A♦A♠ om på ryggen blev sikkert forvandlet til decideret frygt, da han kunne se floppet falde 7♦3♦5♦.
Turn var en uskyldig 2♣, men på river blev mareridtet fuldbyrdet, da den virtuelle dealer vendte 9♦ om på ryggen. ‘alexandrapau’ måtte dermed “nøjes” med en præmiecheck på $426.600, og selvom det er uhyggeligt mange penge, så mistede han altså muligheden for at vinde $1.877.573 i en hånd, hvor der kun var 2% mulighed for at tabe.
Daniel ‘Allanon85’ Drescher derimod gik hele vejen til den afsluttende heads up, hvor han dog efter en halvanden times dyst måtte se sig besejret af sin landsmand ‘PlayinWasted’.
I den afgørende hånd kom de to tyskere all in preflop med henholdsvis K♣Q♠ til ‘Allanon85’ og A♠K♠ til ‘PlayinWasted’. Den bedste hånd hold hjem på et 4♠2♣T♠J♥J♠-board.
Forinden var der dog 3-vejs blevet indgået en deal, der udlignede springet imellem første- og andenpladsen markant.
Sådan endte det
1. PlayinWasted (Germany) — $1,493,499.15*
2. Daniel “Allanon85” Drescher (Germany) — $1,415,238.66*
3. SwissCantMis (Germany) — $1,101,835.44*
4. 1M.BanKroLL (Malta) — $599,906.25
5. alexandrapau (Canada) — $426,600.00
6. Team Online member Shane “shaniac” Schleger (Mexico) — $291,154.50
7. Dylan “Pokerl)eviL” Hortin (Canada) — $213,300.00
8. Leon “flippetyflop” Louis (United Kingdom) — $159,975.00
9. Vampyboy (Germany) — $106,650.00