Allan Bække om Sami Kelopuros spil: – Jeg synes det er giga sick!

SCOOP serien på PokerStars er overstået for denne gang, og PokerStars.tv er i gang med at rulle en masse fede finaleborde og syge hænder ud fra de forskellige turneringer.

Pokerstarsblog.com kan man i dag se en syg, syg hånd, hvor Sami “Lrslzk” Kelopuro (i billedet) laver et mesterligt spil mod Dan “mrGR33N13” Colman i SCOOP #40 High Roller-turneringen, som havde et buy-in på hele $21.000.

“mrGR33N13” endte med at gå hele vejen til den afgørende heads up mod Ben Tollerene, hvor der blev indgået en bemærkelsesværdig deal. Colman ville nemlig have én dollar mindre end Tollerene, da han mente modstanderen var bedre end han selv var, og at dealen skulle reflektere dette. Dealen gav henholdsvis Tollerene og Colman $160.401 og $160.399, hvorefter der blev spillet heads up om de sidste $40.000. En portion penge som Tollerene tog sig pænt af, da han besejrede Colman efterfølgende.

Læs også: SCOOP: Krævede én dollar mindre i highroller deal

 

Shaun Deeb og Allan Bække er forbløffede

Men nu tilbage til det mesterlige spil fra Kelopuros side. Selv om vi er vant til at se nogle voldsomt dygtige spillere i action i SCOOP serien – og selvfølgelig særligt i High Roller events’ne – så er det alligevel ikke hver gang, vi får lov at se et sygt spil, som dette du kan se i videoen herunder.

Når du ser videoen herunder, så husk også på, at det er heads up spil, hvor begge spillere har brede ranges og selvfølgelig spiller aggressiv poker. Med dét i tankerne er det endnu mere vildt, at Kelopuro kommer frem til sin river beslutning.

Shaun Deeb er medkommentator på videoen, og han siger: “That really should be talked about as one of the greatest hands of poker… those hands you always hear about. That is poker on a level I’ve never seen”, sagde Shaun Deeb.

Og når det kommer fra en af online pokers største turneringschefer, så betyder det altså noget.

Også vores egen danske turneringschef Allan “sifofis” Bække var en smule imponeret og samtidig forbløffet:

“Jeg synes det er giga sick. Jeg tror Greenie kan valuebette ringere hænder end 77 og kan se ham lave en del syge bluffs også. Jeg ville have meget svært ved at finde foldet frem, hvis jeg skal være ærlig, og er heller ikke sikker på at jeg synes det er godt på den lange bane. Men altså kæmpe respekt for at han kommer væk der”, sagde Allan Bække da vi bad ham tage stilling til Kelopuros spil.

Se hvad der fik Shaun Deeb og Allan Bække til at tabe skuffen her.