AlexKP op mod kendt multiaccounter: – Der kan hurtigt komme til at ske noget!

Da danskerne har meldt pas på Dag 1A ved WSOP Main Event, så retter PNN.dk i stedet fokus mod WSOP Event #61 ($10.000 Pot Limit Omaha), hvor de to firekorts-specialister Alexander ‘AlexKP’ Petersen og Daniel Smits Bertelsen er med på Dag 2, som netop er startet.

‘MrSmits’ har trukket et nådigt bord, hvor kun den tidligere highstake SNG-spiller Dustin Didriksen springer i øjnene.

‘AlexKP’ har til gengæld trukket Jared Bleznick, som udover nicket ‘Harrington25’ på Full Tilt Poker også er kendt for at multiaccounte i stor stil.

“Det skal nok blive interessant. Vi har spillet en masse imod hinanden online, og da han har en stor stack, så kan vi hurtigt ramle ind i hinanden.”

Hvad for nogle af hans syv onlinenicks har du spillet imod?

“Du mener vel, hvilke af hans 40 nicks? Jeg har spillet imod en masse af hans nicks. Det er altid det samme: En eller anden fisk dukker op, og to dage efter har han lavet et nick, der er næsten identisk med fiskens,” griner ‘AlexKP’, som dog understreger, at det ikke gør ham det store, da det er ret åbenlyst, hvem man spiller imod.

JaredBleznick
Mr. Multiaccount, Jared Bleznick.

DanielSmitsBertelsenWSOPPLO
Daniel Smits Bertelsen….