AlexKP : – Lover vinderen får noget med hjem

Danske Spil Poker giver dig i aften mulighed for at vinde en unik træningssession med en af landets allerbedste pokerspillere – Alexander ’AlexKP’ Petersen – og du får 5.000 kr. at spille for. Alt du skal gøre er at vinde aftenens ’Vind en nat med en pokerhaj’-turnering, som begynder klokken 20.30. Det koster 10 kroner ($2) at deltage, og det eneste det kræver, er en sejr – så har du vundet en træningssession med en pokerhaj!

Og ’AlexKP’ lover, at den kommende vinder nok skal få noget med hjem den lange nattesession.

”Konceptet har kørt før, men dengang formåede pro’erne ikke rigtig at generere et overskud – den tendens vil jeg gerne ændre. For hvis folk ikke vinder, så har de heller ikke penge til at hoppe in på KP’s Renseri og skippe pengene over til mig. Så jeg ser det som en form for investering, der i sidste ende kommer mig til gode, haha,” siger ’AlexKP’ til Slowplay.dk.

5.000 kroner er et godt stykke under de luftlag du selv plejer at bevæge dig i. Kan du tage beløbet alvorligt?

”Det bliver slet ikke noget problem. Jeg har selv et staking-hold, så det er ikke uvant for mig at skulle coache på et niveau, der er lavere end det jeg selv spiller. Og hvis folk ikke får vundet nogle skillinger, så lover jeg i hvert fald, at de får noget med hjem i form af de har lært noget.”

Hvad vil du anbefale, at vinderen kaster sig over med de 5.000 kroner?

”Det er helt op til folk selv. Jeg tror ikke der kan findes en pokervariant, hvor vi ikke slår spillet medmindre vi havner ude i noget Badugi – så kan det godt være, der går brok i den!”