AlexKP flippede nytårsraket til månen og retur
Når man falder over en Omaha-pot, hvor to spillere kommer all in preflop med tre-to-ti-syv rainbow og konge-ti-ti-otte for i alt $19.999, så nærer man straks mistanke om, at mindst én af spillerne har været stærkt beruset i gerningsøjeblikket. Især når hånden udspillede sig nytårsnat.
Vi spurgte den ene af parterne om alkohol havde været indblandet i HU-dysten, og selvom han ikke svarede direkte på spørgsmålet, så kan vi nok antage, at det har været tilfældet.
“Jeg sendte en nytårsraket i vejret for lige at tage temperaturen,” griner Alexander ‘AlexKP’ Petersen, inden han fortæller videre, at han havde fundet en at flippe med.
“Vi startede med $2.000 og jeg kørte varmt. Efter 28 hænder var jeg + $30.000. Efter 34 hænder var jeg +$40.000. Efter 71 hænder var jeg +$7.000 og stoppede. Men man ærger sig altid, når det går godt og man ikke bare stoppede, men havde aftalt med mig selv jeg ville tabe $5.000 og stoppe der, eller først stoppe, hvis jeg flippede mig i $100.000. Det gik dog desværre ikke.”
AlexKP postede en graf på pokernet.dk efter 28 hænders flips. ” Og efter den gik der ren jinxfest i den, men så er man jo også selv ude om det,” fortæller han.