Agerskov: – Overraskende steady grind
Rasmus Agerskov er notorisk kendt for at at rode sig ud i marginale spots, når han spiller turneringer, og det er ikke uvant at finde HU SNG-specialisten involveret i 5-bettede pots med – lad os bare sige – kreative kort på hånden.
Derfor er det også overraskende – ikke mindst for ham selv – at Rasmus Agerskov i går ikke var ude i nogle fancy moves, men blot stille og roligt byggede på stakken på Dag 2 ved EPT Prag, så den fra dagens begyndelse voksede fra 70.000 chips op i 219.000, da slutfløjtet lød.
“Dagen var meget steady må jeg sige. Som jeg også sagde om dagen i går; jeg er selv lidt overrasket over hvor steady 🙂 Plejer at ende i noget marginalt flere gange i løbet af sådan en dag,” skrev Rasmus Agerskov på skype, da Slowplay.dk fangede ham i går, lige efter Dag 2 var færdigspillet.
“Jeg sad på det samme bord næsten hele dagen. Det var som sådan ikke noget virkelig hårdt bord, EPT-standard taget i betragtning. Til gengæld sad jeg før dem der kunne spille, så det er selvfølgelig altid lidt brok. Men jeg føler jeg fik sat mig i respekt fra starten og det gjorde resten af dagen noget nemmere.”
Top 10
1 Iosif Beskrovnyy 625,200
2 Martin Hanowski 484,000
3 Sergio Aido Espina 416,400
4 Cesar Garcia Dominguez 410,900
5 Robert Kokoska 403,400
6 Fabrice Soulier 396,200
7 Todd Terry 392,300
8 Chris Brammer 389,900
9 Mads Amot 377,400
10 Dany Parlafes 375,000