Absurd svingende dag for Isildur1 – var oppe med en million dollars
Viktor ‘Isildur1′ Blom har den seneste måned renset af i lige linje, og har kunne se $3 millioner tikke ind på Full Tilt-kontoen.
I nat var han i gang med at lægge nye alen til sin superperiode, da han en overgang var oppe med én million dollars ($1.000.000!!!!!), men hen ad mod morgenstunden valgte han at spille en NL Hold’em $400/$800-session mod Alexander ‘Kanu7’ Millar, og her kom han i den grad i menneskehænder.
For ikke blot spillede hans engelske modstander godt, ‘Isildur1’ løb også absurd dårligt, og måtte gang på gang se sine hænder blevet suget på river. Den kombination er sjældent et godt mix, og det svenske fænomen endte da også med at smide $612,619 fordelt over 1.266 hænder.
‘Isildur1’ kan dog på trods af nedturen glæde sig over et plus på $277.674 for de seneste 24 timer, og det er angiveligt også en form for penge, selv på den planet ‘Isildur1’ bor på.
Isildur1’s seneste 48 timer