76 spillere klar til finaledagen i Summer Tour

Efter fire indledende dag i Casino Munkebjergs Summer Tour er vi nu nået frem til den store finale, efter 119 spillere faldt fra og 25 gik videre i det store udskilningsløb i går. Det betyder, at dagens finale kommer til at byde på 76 forhåbningsfulde spillere og, at Summer Tour i alt har formået at tiltrække 535 spillere.

Fra gårdagens formåede blandt andre turneringshajen Thomas Quaade at spille sig videre, akkurat ligesom den tidligere Superligaprofil, Dennis Siim.

Quaade kan pakke 93.700 chips ud af den forseglede pose, når finalen skydes i gang klokken 15.00.

Her på PNN.dk skruer vi i dag gevaldigt op for dækningen, og kan således love gennemgribende statusrapporter på timebasis.

Vi følger naturligvis med fra tætteste hold fra klokken 15.00 frem til turneringen har fundet en vinder.