23-årig kvinde buldrer frem – nu nummer tre i POY-ræset
Hvor kom hun lige fra?
Før World Series Of Poker 2013 – ja faktisk langt inde i World Series Of Poker 2013 – var der ikke mange, der kendte til navnet Loni Harwood. Men nogle gange tingene stærkt i pokerens verden, og at påstå, at der er sket mange gode ting på meget kort tid for 23-årige Loni Harwood er vist nok på sin plads.
Loni Harwood spillede sig på sit tredje finalebord i WSOP 2013 i Event 60, $1.500 No Limit Hold’em, og denne gang fik hun lukket og slukket. Den bare 23-årige kvinde fra Staten Island, New York, overvandt hele 2.541 spillere og sejrschecken lød på lækre $607.017.
For lidt over en uge siden sluttede Loni Harwood som nummer fire i endnu en $1.500 NLH-turnering til en værdi af $210.456.
PokerListings.com fangede den unge kvinde efter den store triumf.
“Jeg kan ikke fatte, at jeg vandt et bracelet i dag. Det er helt utroligt,” siger Loni Harwood, hvis store inspiration er Vanessa Selbst.
“Jeg mener bare, at Vanessa Selbst er ‘the best woman out there’. Hendes succes er utroligt inspirerende,” siger Loni Harwood, der med sejren tager et kvantespring i årets Player Of the Year-ræs. Hun blev efter sejren spurgt om hun nu ville tage til World Series Of Poker Europe for at jagten titlen ‘WSOP Player Of the Year’.
Hendes svar:
“I’m just gonna win the Main Event.”
Resultatet af Event 60, $1.500 No Limit Hold’em:
1: Loni Harwood – $609,017
2: Yongshuo Zheng – $378,607
3: Mika Paasonen – $267,978
4: Yngve Steen – $193,265
5: Asi Moshe – $141,124
6: Daniel Cascado – $104,282
7: Cy Williams – $78,006
8: Bijon Notash – $59,036