21 gik videre fra dag 1B mens Fall Tour tordner mod rekord
Meget skal gå galt, hvis ikke Casino Munkebjergs Fall Tour 2013 bliver den største nogensinde. Den tidligere rekord på 629 deltagere, der blev sat under dette års Spring Tour står i hvert fald for fald, hvilket står klart efter de to første startdage er færdigspillede under den i gangværende serie.
På Dag 1A stillede 167 spillere til start, hvor 20 spillere gik videre, blandt andre PNN.dks Johannes Jørgensen, der dog vil være at finde i den tunge ende af søndagens finalefelt.
Deltagerantallet til gårsdagens Dag 1B tog et lille dyk og sendte ’kun’ 152 spillere gennem maskineriet. Da røgen havde lagt sig omkring klokken 02:00 i nat, var 21 spillere dog alligevel finaleklar.
I alt har 319 spillere indtil nu været at finde ved filten på Casino Munkebjerg og med totalt udsolgte Dag 1C og 1D i vente (150 spillere), er det klart, at Spring Tours rekord vil falde i løbet af lørdagen. Med flere mand på venteliste til begge startdage er det store spørgsmål derfor, om Fall Tour kan nå over de magiske 700 deltagere – det vil kun tiden vise.
Chipcounts Dag 1B
1 Arrild Rasmussen 142.700
2 Mohammed Reza 108.000
3 Claus Andreasen 100.100
4 Jens Peter Nygaard 93.700
5 Allan Berggreen 77.000
6 Leiran Rari 71.500
7 Sabir Ibrahim 63.400
8 Carsten Andersen 60.800
9 Bjarke Bruun 47.100
10 Søren Naundrup 43.000
11 Jan Lyø 41.900
12 Steffen Ottesen 38.800
13 Daniel Kristensen 38.400
14 Brian Pedersen 35.000
15 Micky Rosdahl 32.600
16 Torben Rasmussen 31.600
17 Niels Fischer 23.600
18 Jonathan Krukov 23.200
19 Kurt Schlott 22.800
20 Jesper ’Ulæselig’ 20.100
21 Kim Velbæk 13.300