Gus: Jeg tabte hovedet
Gus Hansen er klar med en ny blog, og det er rigtig interessant læsning, eftersom han kigger tilbage på de netop overståede highroller-events under Aussie Millions – $100.000-turneringen, hvor han blev bubbleboy og $250.000-turneringen hvor han blev treer til 800.000 australske dollars.
”Det var skuffende at slutte på boblen i $100.000-turneringen – specielt, da jeg følte, jeg havde spillet godt i undervejs. Jeg tabte hovedet totalt og lavede til slut, hvad der kun kan beskrives som en forfærdelig turnerings-bommert.”
“Jeg har selvfølgelig prøvet at forsvare mit aggressive spil oppe i mit eget hoved, men lige meget hvor meget jeg vender og drejer det, så vil det altid være en fejl.”
“Så i en metal note til mig selv kan jeg notere, at jeg skal være virkelig påpasselig med at ramle hovedet mod chipleaderen – specielt hvis jeg ligger nummer to.”
”Nok om $100.000-turneringen – vi tager et hurtigt sceneskift til $250.000-turneringen. En heldig 3-outer mod ’durrrr’ sendte ham på railen, et cold deck (flush mod flush) sendte mig tilbage i even, og mod Richard Young havde jeg brug for at være heldig endnu engang for at complete et flusdraw mod hans top set. Alt i alt, med heldet på min side, byggede jeg min stack op og gik ind på finalebordet, som chipleader.”
”Endnu engang formåede jeg at sætte mit chiplead overstyr og med fire mand tilbage så det ud til, at jeg endnu engang skulle blive bubble-boy.”
“Heldigvis var blinds rimelig høje sammenlignet med vores stack sizes og Daniel Negreanu gik all-in med es-otte over toppen af Patrik Antonius’ knægte – intet es og vi var nede på tre.”
”Interessant nok havde jeg foldet es-dame hånden lige før til Phil Iveys all-in. Første og sikkert sidste gang jeg vil folde es-dame i en fire-handed short-stacked situation, men jeg følte virkelig, at jeg var slået. Efterfølgende sagde Phil, at han også havde es-dame, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan stole på det? Alt i alt er jeg glad for at cashe i en big buy-in event, eftersom jeg følte, at jeg var inde i en mindre tør periode i de events.”