Fornem turnerings-weekend for Thomas Lauritsen

Den tidligere Sunday 500-vinder og Sunday Million-finalist, Thomas ‘Thoboy’ Lauritsen havde en ganske fornuftig weekend ved online-filten, hvor det blev til en række-lige-ved-og-næsten-præstationer.

”Ja, på et tidspunkt så det rigtig godt ud, men endte desværre ikke med så mange finaleborde alligevel,” fortæller han til Slowplay.dk.

”Jeg tog dog en del dybe runs, og splittede Party Pokers Saturday 215$ HU i lørdags efter et sick run i den afgørende heads up, hvor vi flipper for sejren tre-fire gange og han vinder alle fire. Til sidst splitter vi, da vi er even stacks.”

Dealen betød, at der var $13.000 til hver spiller, mens der blev spillet om de sidste $500, som desværre gik til modstanderen.

”Jeg var ret tilfreds med vi fik lavet deal med det run han fyrede af.”

Turneringsspecialisten der blandt andet har en sejr i en sideturnering ved EPT Deauville på CV’et første sig ikke kun frem på PartyPoker, men fik også vist sig frem på iPoker- og Ongame-netværket.

”Jeg var semi-dybt i 162$ Euro Grand Prix på Ongame lørdag aften, og så brickede jeg lidt turbo finaleborde i søndags, hvor jeg også fortsatte et skod run på Boss og iPoker da vi var i skillingerne. Men overordnet set var det bestemt en fin weekend. Daniel (Daniel ’Terkel007’ Petersen red) kom lørdag eftermiddag og vi fik grindet godt igennem og lavede begge fine resultater, så vi fik lige fyret op for en masse sjuser og også på grinden igen søndag aften.”