Mike Leah vandt to WSOP Circuit events på 24 timer

Sidste fredag lavede den canadiske Iver Poker pro Mike Leah et bemærkelsesværdigt resultat, da han indenfor 24 timer vandt to WSOP Circuit events.

Mike Leah havde allerede vundet et event ved PokerStars Caribbean Adventure og Fallsview Classic i år for i alt godt $230.000, men sidste fredag doblede han så antallet af live turneringssejre for året på bare 24 timer.

På én session ved World Series of Poker Circuit på Bicycle Casino i Los Angeles, lykkedes det for Leah at vinde Event #9 – et $580 NLHE event som kastede $16.945 af sig – og bare 13 timer senere vandt han så også Event #11 – et $365 NLHE Turbo event til $15.440.

“Jeg sprang med i turboen måske en time eller halvanden time efter starten. Jeg kørte min stack op med det samme og var formentlig chopleader fra da der var tre eller fire borde tilbage og til slutningen. Det er sjovt. Det er sjovt, når man er chipleader”, sagde Mike Leah.

Hele historien bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at han på begge finaleborde havde selskab af både Solomon Yi – som sjovt nok sluttede sekser på begge finaleborde – og Charles “Woody” Moore.

“Det var faktisk et rigtigt hårdt finalebord. Der var mange rigtig gode spillere, hvilket jeg ikke havde noget imod, fordi de kendte allesammen til ICM. Jeg kunne skubbe lidt mere frit, fordi jeg vidste de ikke ville lave fejl og gamble. Men så igen, de kaldte mig alle i de korrekte spots, så det var både godt og skidt. Det var sjovt”, sagde Leah.

 

Noget at skyde efter

Den totale Leah-dominans skaffede ham også Casino Championship titlen og et sæde i denne sæsons National Championship, hvilket ikke er uvant for den gode Hr. Leah.

“Jeg har været til tre Circuit stops de seneste to år, og har vundet Casino Champion ved to af dem. Jeg er altid motiveret, fordi jeg kan lide den slags Player of the Series ting. Det motiverer mig, og det hjælper mig med at spille mit bedste hver dag. Det giver dig noget at skyde efter”, slutter han af.

For nyligt havde Ivey Poker Pro’en noget helt andet at skyde efter, nemlig basketball-kurven, da han sænkede 3-points skud mod Phil Ivey om $1000. Hvordan dét gik, kan du se ved at læse artiklen i linket herunder.

Læs også: The Ivey Life: Phil Ivey skyder 3-point om $1000 med Mike Leah

Artikelfoto: Cardplayer.com