Sam Trickett skriver med Everest Poker
Den britiske poker pro Sam Trickett har vundet tæt på $20 millioner i sin live-poker karriere, og mere end halvdelen af dem vandt han, da han tog andenpladsen i 2012-udgaven af The Big One for One Drop, hvor han vandt mere end $10 mio.
Tricketts status i det britiske pokermiljø har også givet ham den hæder, at Dusk Till Dawn pokerklubben har navngivet stedets highstakes-rum efter den skrappe pokerspiller.
Læs også: Sam Trickett får opkaldt highstakes-rum efter sig
Nu har Everest Poker også fået øjnene op for værdien i Sam Trickett-brandet, og har derfor valgt gøre ham til en officiel ambassadør for pokersitet.
Han skal fremover spille med i Everest Poker turneringer og give Everest Poker-spillere coaching.
“Jeg er mere glad for at blive en del af Everest Poker. Jeg ser frem til at interagere med vores spillere online og ved Everest Pokers live events, hvor jeg vil spille og give coaching. Everest er et stort pokerbrand og jeg vil gøre alt jeg kan for at gøre det et af de mest genkendte i verden”, sagde Trickett i en officiel udtalelse.
Sam Trickett fans, og folk der elsker World Series of Poker hypen i Las Vegas, kan også se frem til at følge englænderens færden i Las Vegas til sommer, hvor han går efter sit første WSOP-bracelet og dokumenterer det hele i en serie af video blogs.
Her bliver det særlig interessant for en bestemt række spillere at følge Trickett, for han giver nemlig 10% af sine WSOP gevinster væk til vinderne af en promotion på Everest Poker – dog ikke medregnet Big One for One Drop.
Everest Poker tweetede nedenstående billede sammen med ordene: “Everest Poker er det nye hjem for Sam Trickett – så tilslut dig Everest Poker hvis du vil spille med Europas nr. 1”.
Den opfordring gælder dog ikke danske pokerspillere, for Everest Poker har nemlig ikke licens i Danmark.