Gus vendte millionunderskud til overskud: – I gutter burde virkeligt ikke sit out så hurtigt
Vi er nødt til at hive i klaphatten og kippe med flaget for Gustav Hansen, som igen i dag viste tænder på Full Tilt Pokers dyreste borde.
Han var oppe med næsten 4,5 mio. kr. for de seneste fire dages spil, inden han satte sig til bordene i dag, og selv om Gustav på et tidspunkt var nede med $200.000 i dagens session, lykkedes det ham efter endnu en marathon session på lidt over 2500 hænder at slutte dagen af med et solidt overskud på $90.697.
På et tidspunkt – mens det kørte skidt for Gustav – valgte han at sidde ud på et $200/$400 Cap PLO bord, hvor også “TeamRaute”, “Blondie Cutie”, “trex313”, Ola “no_ola” Amundsgård og Ben “Bttech86” Tollerene sad ved bordet, og det fik omgående alle modstanderne til at clicke sit out.
Det var tydeligt for enhver – også Gustav – at den danske highroller blev betragtet som bordets fisk, og det fik da også Gus til at reagere i chatten.
Gus Hansen: you guys really should not sit out that quick
Gus Hansen: lol
Dealer: Gus Hansen has been disconnected
TeamRaute: agree but thats what happens if ppl expect tables to break
Det fik “alexo18” til at blande sig i chatten med følgende svada til highstakes-cheferne:
alexo18: just wanna say u people r &&%%ing sigrace for poker, u r ruining games
alexo18: disgrace*
alexo18: fking bumhunters pieces of %#&&s
Fisk eller ikke fisk, så lykkedes det igen Gus at få skovlen under de hårdeste modstandere på Full Tilts PLO-borde, og dermed sende overskuddet for de seneste fem dage op i nærheden af 5 millioner kroner.
Gus er stadig pænt i hullet for 2014, hvor han endnu mangler at hente en lille million dollars hjem ved bordene, før han kan konstatere sorte tal på bundlinjen.
Men med den arbejdsiver Gus lægger for dagen i disse tider, skal det blive spændende at se, om det for alvor er ved at vende for danskeren, som tidligere var en af verdens mest frygtede modstandere ved et pokerbord.
Gustav Hansens action i de seneste 24 timer: