Fire på stribe for Gus efter ny monstersession

Mens lowstakes grinders logger hænder i tusindevis nærmest hver gang de sætter sig til de virtuelle pokerborde, er det mere almindeligt på nosebleed-taksterne for de fleste, at en session strækker sig over nogle hundrede hænder.

Når man spiller mod de bedste i verden, skal koncentrationen selvfølgelig være på plads hvis man ikke vil rende ind i en økonomisk lussing af en anden verden. Det betyder for de fleste highstakes regulars, at man spiller færre borde ad gangen end en typisk lowstakes grinder gør og derfor også færre hænder pr. dag.

En af dem som ofte spiller flere hænder pr. highstakes-session end den gennemsnitlige nosebleed-reg er danske Gustav Hansen. Og i går gjorde han det så igen.

Oven på et lidt atypisk Gustav-streak med tre dage med overskud i træk på nettets dyreste takster, trak Gus igen i arbejdstøjet og loggede 2287 handsker i PLO $200/$400 og 27TD $2000/$4000.

Det forplantede sig i den fjerde overskudsdag i træk for Gustav, som iflg. highstakesdb.com plukkede modstanderne for i alt $161.498.

Selv om Gus stadig er i et regnskabsmæssigt hul på dybde med Marianergraven for sit spil på Full Tilt siden november 2012, så lader der til at være pustet nyt skrub i Gus’ IP-adresse, og han kan nu så småt begynde at nynne med på DJ Khaleds megahit “All I do is win” fra 2010.

“All I do is win, win, win, no matter what,

Got money on my mind, I can never get enough,

And everytime I step up in the building,

Everybody hands go up,

And they stay there.”