Isaac Haxton om highstakes cash games: – Selv amatørerne er blevet bedre

I dag kan man læse et længere interview med Team PokerStars Pro’en Isaac Haxton hos Pokerplayer, hvor den rutinerede highstakes-chef taler ud om en række forskellige emner såsom hvem han taler pokerstrategi med, hvem han anser for at være de bedste modstandere han har mødt og om highstakes-scenen i dag.

Det er den almene opfattelse i pokermiljøet, at highstakes-scenen er sløvet gevaldigt ned siden Black Friday, men Isaac Haxton ser anderledes på den sag.

“Der har faktisk været en masse action siden, og en stor del af det highstakes jeg har spillet har været i det seneste år. Jeg har spillet $500/$1000 cap med Viktor (Blom, red.) og $400/$800 kørte også regelmæssigt i år. Jeg vil ikke sige at nosebleed-spillene er sløvet ned siden Black Friday, men jeg vil sige edges er blevet mindre. Regulars er blevet bedre, og det er amatørerne også”, siger Haxton som også fremhæver at selv den største hval på highstakes-taksterne – Macao-spilleren “MalACEsia” – slet ikke var så dårlig, som man måske skulle tro.

“De fleste af $400/$800 spillene kørte omkring én specifik konto i Macao, hvor spillene kun kørte når han var online. Og han var slet ikke så dårlig. Måske i de første par uger havde han ikke justeret til klimaet i de spil, og han stackede af for light preflop, men efter at have spillet et stykke tid, var han ligeså god som en vindende regular på $25/$50 for et par år siden. Han var en ret stærk spiller, men stadig den svageste i det line-up, og spillet kørte rundt om ham, men det var ikke fordi der var 30 navne på ventelisten eller noget. Der var kun dem, som betragter dem selv som de bedste No Limit ring game spillere i verden. Kvaliteten i spillet er fortsat med at gå op år for år, specielt i No Limit Hold’em”, siger Haxton om de største NL Hold’em spil man kan finde online.

Amerikaneren forudser også, at de største spil kun kommer til at køre, hvis nogen synes de har en ret stor edge i spillet.

“Det betyder heads-up kampe mellem to spillere, som synes de er blandt de bedste i verden, eller ring games med en amatør. Folk som overvurderer dem selv, eller folk som er undervurderet af pokersamfundet generelt, eller amatører, kommer til at være den drivende faktor i forhold til om der nosebleed-spil online i de kommende år”, vurderer han.

Haxton foretrækker selv at spille Heads Up fremfor ring games, fordi det er her, han vurderer, han er stærkest og fordi edges iflg. ham er størst i Heads Up-poker.

“Edges er mindre (i ring games, red.) end i Heads Up alene pga strukturen, men jeg mener dog, at der er distance mellem folk i den gruppe, som jeg mener er de hårdeste, og dem jeg mener er de svageste. Der er betydelige edges og betydelig forskel i folks tilgang til spillet, og nogle er nødt til at have ret, og nogle er nødt til at tage fejl. Jeg vil ikke udelukke, at jeg er en af dem som tager fejl. Mine resultater i ring games har ikke været super gode i lang tid”, konstaterer “Ike”.

 

Vandt €1.000.000 pot mod Shakerchi

I interviewet med Pokerplayer kigger Haxton også tilbage på det gigantiske €1000/€2000 cash game som kørte under EPT Grand Final i Monaco sidste sommer, hvor Haxton shippede en €1.000.000 pot mod den britiske forretningsmand Talal Shakerchi.

Vi har godt nok berørt hånden på PNN.dk for snart et år siden, men dengang var Haxton så træt efter den lange session ved bordet, at han dårligt kunne gengive action i den kæmpemæssige hånd i nøjagtige detaljer.

Læs også: EPT Cash Game: Haxton taler ud om €1 mio. pot og Viktor Blom

Pokerplayer bad Haxton tage læserne med igennem hånden, og vi giver ordet til hovedpersonen selv:

“Der er foldet til Shakerchi i cutoff, og han åbner til €7000. Jeg gør det til €22.000 fra knappen med , hvilket er et ret aggressivt 3-bet. Det er en hånd jeg normalt caller med, men han havde spillet forholdsvist aggressivt og foldede ikke til mange 3-bets, så det var en hånd jeg følte jeg kunne 3-bette en smule light for value. Der foldes tilbage til ham og han 4-better ret småt til €52.000. Jeg caller, da jeg ikke synes der rigtigt er andre muligheder til den pris”, siger Haxton og fortsætter:

“Jeg flopper en flush med . Han c-better for halvdelen af potten. Jeg caller. Turn er et offsuit es og han checker til mig. Der var lidt mere end €200.000 i potten med €400.000 tilbage at spille. Jeg føler, jeg kan få stacks ind der ved at bette halv pot, halv pot og det er hvad jeg gjorde. Jeg floppede “nuts” i en 4-bettet pot og tog standard-linjen for at få stacks ind”, fortæller Haxton som aldrig fandt ud af, hvad Shakerchi havde, men et godt bud er et set i esser, mener “Ike”.

“Hånden er mere interessant fra hans side; jeg kan kun gætte på, hvad han havde. Jeg tror, det er meget sandsynligt, at han turnede et set i esser, og sandsynligvis havde på siden. Han virkede ikke til at seriøst overveje at folde på river, og jeg synes han spillede den godt. Der er ikke meget andet han kan gøre. Det er meget sandsynligt at jeg ville bluffe med noget á la KQ med i dette spot. Det er endda tænkeligt, at jeg kunne valuebette et set i knægte her. Det var bare en stor cooler, men det faktum at det er langt den største pot jeg har spillet, gør den ret speciel”, slutter Haxton af.