Se WSOP-programmet 2014: Årets verdensmester får minimum $10 millioner
Programmet for årets helt store pokermæssige højdepunkt er klart. I hvert fald er datoerne for de dyreste turneringer klar, men vi må stadig vente lidt på at se, hvor mange mindre events, der bliver presset ind i årets program. Den helt store nyhed er i år, at der vil være hele $10 millioner i garanteret førstepræmie ved årets WSOP Main Event, der som bekendt er det officielle verdensmesterskab i poker.
De $10 millioner, som jo vel at mærke er minimumspræmien til vinderen, vil være den næststørste førstepræmie i WSOP Main Events historie. Kun én gang tidligere har verdensmesteren hævet over $10 millioner. Det var naturligvis i 2006, da Jamie Gold blev verdensmester og vandt $12 mio. Den i øjeblikket næststørste gevinst blev dansk, da Peter Eastgate i 2008 vandt over $9 millioner. De seneste år har førstepræmien ligget på omkring $8,5 millioner.
Læs også: TV: Se de ægte Las Vegas-legender i WSOP Main Event anno 1973
For mange vil WSOP’s næststørste – eller måske endda største – højdepunkt være den turnering, som selv mange professionelle kun kan drømme om at spille med i. I år er buy-in i ‘Big One for One Drop’ tilbage, hvor det hører hjemme. En million dollars skal man skrabe sammen for at spille med i verdens dyreste officielle pokerturnering. Det skulle være næsten helt sikkert, at Gustav Hansen vil forsøge at forsvare de danske farver, men andre danske deltagere vil vi formentlig komme til at kigge langt efter.
Læs også: ElkY: Jeg vil aldrig igen opleve et år som 2013
Det skal blive spændende at se, hvor mange af de sædvanlige $100k-highrollers, der giver den store million-turnering et skud. De skal – ligesom de fleste andre – ud og sælge nogle procenter, men mon ikke en pæn flok af dem alligevel vil finde vej til filten og dermed chancen for en gigantisk lønningsdag. De fleste af de helt store drenge forventes at stille til start, og allerede nu har Bertrand ‘ElkY’ Grospellier og Daniel Negreanu bebudet, at de med stor sandsynlighed vil være at finde i feltet. Det skulle også undre, hvis ikke folk som Phil Ivey, Eric Seidel, Antonio Esfandiari, Sam Trickett og naturligvis Guy Laiberte stiller til start.
Du kan se det foreløbige WSOP-program her:
5/27/2014 Event 2: Mixed Max – No Limit Hold’em (4 Day Event) $25,000
5/29/2014 Event 5: 2-7 Triple Draw Lowball (Limit) (3 day event) $10,000
6/1/2014 Event 10: Omaha Hi-Low Split-8 or Better (3 day event) $10,000
6/3/2014 Event 13: 2-7 Draw Lowball (No-Limit) (3 day event) $10,000
6/6/2014 Event 18: Seven Card Razz (3 day event) $10,000
6/8/2014 Event 22: H.O.R.S.E. (3 day event) $10,000
6/12/2014 Event 28: Pot-Limit Hold’em (3 day event) $10,000
6/14/2014 Event 32: No-Limit Hold’em / Six Handed (3 day event) $10,000
6/17/2014 Event 38: Seven Card Stud Hi-Low Split-8 or Better (3 day event) $10,000
6/19/2014 Event 40: Heads Up No-Limit Hold’em – (512 player max) (3 day event) $10,000
6/22/2014 Event 46: The Poker Players Championship (5 day event) $50,000
6/26/2014 Event 52: Limit Hold’em (3 day event) $10,000
6/29/2014 Event 57: Big One for One Drop (3 day event) (No-Limit Hold’em) $1,000,000
7/1/2014 Event 61: Seven Card Stud (3 day event) $10,000
7/3/2014 Event 64: Pot-Limit Omaha (3 day event) $10,000
7/5/2014 Event 65A: No-Limit Hold’em Main Event Day 1A ($10 million 1st place prize guarantee) $10,000
7/6/2014 Event 65B: No-Limit Hold’em Main Event Day 1B ($10 million 1st place prize guarantee) $10,000
7/7/2014 Event 65C: No-Limit Hold’em Main Event Day 1C ($10 million 1st place prize guarantee) $10,000