Borg og Mickey jagter skotsk finalebord

Det blev en fin Dag 2 i Skotland, hvor to tredjedele af vores danske vikinger, der i disse dage udfordrer de keltiske kortspillere ved UIKPT Edinburgh, spillede sig i pengene og videre til Dag 3. Både Mickey ‘mement_mori’ Petersen og Ronni Borg er med endnu, når spillet genoptages senere i dag. 36 mand resterer i turneringen, hvor der i dag spilles ned til finalebordet.

Mickey Petersen startede dagen i går som en af turneringens chipleadere. Gårsdagens startstack på 70.000 blev stille og roligt skudt i vejret, men desværre i et tempo, der giver Mickey en ganske lille stack i dag. Blot 99.000 tager Mickey med til Dag 3. Stacken bør svare til omkring 15-20 big blinds, når spillet genoptages kl. 13.00 senere i dag.

På sin twitter skriver Mickey: “Dagens sidste to levels var lidt en katastrofe, men jeg regner med at finde mit bedste ‘flip-game’ til i morgen.”

Hvis Mickey Petersen havde en nogenlunde dag på kontoret, så må Ronni Borg siges at have haft en fremragende én af slagsen. Borg var tæt på at 10-doble sin stack i går, hvor han startede med beskedne 26.400. Dem kom der imidlertid fut i, og Borg lukkede dagen med hele 224.000, hvilket placerer ham ca. midt i feltet.

I feltet er stadig et par halvstore navne tilbage. Eksempelvis Liv Boeree og sidste års ‘UKIPT Player of the Year’, Thomas Hall, er stadig med i turneringen.

Det spiller de om:

1. £93,900
2. £59,180
3. £42,430
4. £33,700
5. £26,430
6. £20,710
7. £15,570
8. £11,060
9. £8,830
10-11. £7,320
12-13. £6,350
14-15. £5,580
16-17. £5,000
18-20. £4,510
21-23. £4,020
24-27. £3,540
28-31. £3,055
32-39. £2,570

Sådan sidder de to danskere på Dag 3:

1, Mickey Petersen, Danmark, 99000
2, Ciaran Heaney, Irland, 114000
3, Vytenis Salickas, Litauen, 182000
4, Dean Hutchison, Storbritannien, 306000
5, Jason Beazley, Storbritannien, 240000
6, Sam Grafton, Storbritannien, 163000
7, Jacobus Visser, Holland, 96000
8, Paul Kerr, Storbritannien, 233000
1, Ronni Borg, Danmark, 224000
2, Milan Šašek, Tjekkiet, 189000
3, Nathan Davies, Storbritannien, 64000
4, Ben Glanton, Storbritannien, 375000
5, Daniel Charlton, UStorbritannien, 267000
6, James Williams, Storbritannien, 109000
7, Yiannis Liperis, Storbritannien, 207000