McDonald diskuter sit call med én big blind

Under denne uges Super Highroller ved PCA’en i Caribien opstod der en lidt usædvanlig situation ved finalebordet, da de resterende spillere var på boblen. Her skal det nævnes, at der var tale om en bobbel af de helt kraftige, da 8. pladsen ville modtage $217.320, mens niendepladsen – og altså ‘bubbleboy’ – ville modtage lige præcis nul kroner.

Det interessante opstod, da både canadiske Mike ‘Timex’ McDonald og engelske Paul Newey sad tilbage med ekstremt små stacks. Mike McDonald havde lidt under en enkelt big blind foran sig, mens Newey blot havde to anter at lege med. I hånden som Mike McDonald har valgt at forklare sit syn på, går Newey all-in fra ‘Under the Gun’ med sine to anter. Der bliver foldet til Mike McDonald på knappen, som pludseligt ser usædvanligt mærkelig ud i hovedet, for hvad i alverden gør man nu? Caller man og øger chancen for, at Newey bliver kylet på porten, eller folder man og satser på, at Newey ryger ud i enten den aktuelle hånd eller når blinds kort efter kommer forbi? Det spørgsmål stillede McDonald da også sig selv, og det blev ledsaget af kommentaren:

“Jesus! I have no idea what I’m supposed to do.”

McDonald sad selv med , og endte med at calle, men som han selv forklarer, så er han langt fra sikker på, at det i det hele tager var noget godt call. Hånden endte i øvrigt med, at Fabian Quoss fra big blind vandt hånden, og dermed fik McDonald 8. pladsen, mens Newey måtte affinde sig med titlen som ‘bubbleboy’.

“Min hovedovervejelse er, hvad der får mig til at cashe oftest. (…) Det er bare at afveje, hvor ofte jeg ‘buster’ før ham, og hvor ofte han buster før mig. Ærlig talt, så ved jeg ikke, hvor stærk en hånd jeg skal bruge i det spot. En masse mennesker siger, at man som minimum skal have konger, mens lige så mange siger, at man skal hakke det til midten med alle hænder. Jeg ved det virkelig ikke, og det er ikke et spot, jeg er vant til at være i”, fortæller Mike McDonald til PokerstarsBlog.

Spottet er uden tvivl guf for diverse ICM-freaks, der sikkert kan tænke længe over, hvordan McDonalds lille puslespil skal løses. Hvad der ligger helt fast er, at McDonald i denne omgang løb med skillingerne, men om callet er korrekt eller ej, vil vi foreløbigt lade stå hen i det uvisse. McDonald er i øvrigt stadig med i PCA’ens store Main Event, hvor spillerne er nået til Dag 4.

Læs også: Max Silver i front på Bahamas – Selbst lige i hælene