Full Tilt lancerer nyt “raise or fold” koncept
Full Tilt Poker lancerede forleden et helt nyt koncept i online poker, nemlig “Adrenaline Rush” i en software opdatering, som også omfattede første trin i lanceringen af casino spil.
I juli 2013 offentliggjorde Full Tilt planerne om, at udvide butikken til også at tilbyde real money casino spil og i en stor software opdatering tirsdag, gjorde Full Tilt det nu muligt for dele af sitets spillere at spille real money Blackjack og Roulette.
Læs også: PokerStars bekræfter: Full Tilt udvider med casino spil
Det mest interessante – set med pokerbriller – er dog, at Full Tilt også lancerede sitets spritnye “raise or fold” koncept; Adrenaline Rush.
Adrenaline Rush bygger videre på det originale Rush Poker-koncept, hvor den store forskel består i, at Adrenaline Rush spilles i et 4-max format og alt action finder sted preflop.
Endnu hurtigere end Rush Poker
Betting er capped ved 10 big blinds, og spillerne kan kun købe ind ved bordet for mellem 5 og 10 big blinds.
Spillernes options er begrænset til at raise eller folde med den undtagelse, at spillerne kan calle, hvis de stilles overfor et bet som er på det maksimale 10 big blinds eller hvis spilleren stilles overfor et bet der sætter dem all in.
Som det kendes fra andre fast-fold pokervarianter, bliver spillerne flyttet fra bordet og videre til en ny hånd, så snart de klikker “Quick Fold”
“Navnet afspejler den følelsesmæssigt tilstand spillet leverer; det er endnu hurtigere end vores originale Rush Poker”, sagde Sarne Lightman, Full Tilt Pokers head of marketing.
Fast-fold poker har vist sig at være en kæmpe succes på stort set alle pokersites, som har introduceret varianten til sine spillere. Full Tilt var de første i verden, som lancerede denne pokervariant, og sidenhen har stort set alle andre pokersites og netværk med respekt for sig selv lanceret deres egne versioner af den populære, actionpacked pokervariant.
Danskere er ikke velkomne hos Full Tilt, da sitet ikke har dansk licens, men ønsker man at prøve kræfter med fast-fold poker, kan man spille det hos PokerStars under navnet “Zoom Poker”.
Artikelfoto: Pokerfuse.com