Flot dansk fredag på Pokerstars

Det blev en glimrende dansk fredag på verdens største pokersite, hvor det bl.a. blev til dansk sejr i ‘The Big $11’ samt fine resultater i mange af de daglige turneringer med garanterede prizepools. Bedst gik det altså i ‘The Big $11’, hvor en landsmand med det mundrette nick ‘l1ndthe00l’ tog sig af sejren og de medfølgende $17.550.

Generelt var der danskere her, der og alle vegne i ‘The Bigs’ i går. I fem af de store daglige turneringer blev det til danske finaleborde. I ‘The Big $22’ og ‘The Big $55’ kom to af de danske topresultater. I førstnævnte turnering var det ‘marktb’, der hentede en flot tredjeplads og $7.897, mens det i det lidt større udgave var ‘RareX’, der ligeledes tog en tredjeplads og $12.512.

Læs også: Daglige udfordringer på PokerStars

Oppe på det øverste faneblad var der danske finaler i ‘Big $109’ og ‘Big $162’, hvor det blev til yderligere to solide resultater. ‘KongJohn’ tog en 5. plads i $109’eren til $7.218, mens ‘Bekhoej’ fik en 6. plads i den lidt dyrere udgave til $5.551. Sidst, men ikke mindst, skal vi også forbi Turbo-udgaverne, hvor der typisk er knapt så mange blinds at tosse væk. De turneringer går under navnet ‘The Hotter’ og har præcis de samme buy-ins, som deres lidt langsommere storebrødre. I turneringen ‘The Hot $55’ fik vi en dansk 4. plads, der udløste $5.253.

Læs også: MortenVM kickstarter det nye år med 5-cifret cash

Det er yderst sjældent, at vi kan berette om så mange flotte danske resultater hos Pokerstars. Tillykke til alle vinderene!