Dansk chipleader i enorm Sunday Million
Gårsdagens udgave af Sunday Million er i øjeblikket sat på pause indtil i aften, hvor spillet genoptages. Den sædvanlige hovedturnering fungerer i denne uge også som en WCOOP Challenge-turnering, hvor den er nummer syv i rækken. Hele 11.644 muse-klikkende entusiaster stillede til start i turneringen, der blev sat på pause, mens 179 af dem stadig havde chips foran sig. Der er seks danskere tilbage i turneringen, og én af dem er chipleader.
Læs også: “Filurn” vandt stor søndagsturnering uden at spille heads up
Helt i front for turneringen finder vi nemlig ‘laekd15’, der har skrabet imponerende 2,2 mio. chips sammen, hvilket akkurat rækker til chipleadet. Også flere af de andre danske lykkeriddere er et godt stykke over average, der lyder på 650.502. Der er $323.942 til vinderen af Event #07, hvor spillerne naturligvis for længst har ramt pengene. Danskerne er alle sikret $1.211, men mon ikke der i seks danske hjem bliver drømt om væsentligt større summer i skrivende stund.
De seks danskere er:
laekd15 – 2.169.972
koolllllo – 1.773.448
mrjackels – 1.142.435
thenielsen – 885.419
krimi5000 – 705.314
0210736969 – 114.476
Og det spilles der om på finalebordet:
1. $323.942
2. $232.880
3. $163.016
4. $116.440
5. $93.152
6. $69.864
7. $46.576
8. $23.288
9. $14.671