EPT Prag: 3 danskere på samme bord – Anders Rasmussen er flyvende
Nu sker der ting og sager i den store spillesal – vi har nemlig fået et regulært danskerbord, hvor Thor Drexel, Christian “Frimærket” Grundtvig og Simon Ravnsbæk nu sidder og hygger.
Thor Drexel sidder med en stack på ca. 40.000 og har direkte position på Grundtvig. I den anden ende af bordet sidder Simon “Ministerborg” Ravnsbæk og troner med en stack på ca. 90.000.
Læs også: Duhamel til PNN: – Jeg har aldrig overvejet at stoppe med poker
Et andet sted i salen sidder Anders Rasmussen (i billedet), og han har været på overarbejde med chipsene. Han sidder nu med mere end 400.000 chips foran sig, og han ligner en der kan gå rigtigt dybt i årets EPT Prag Main Event.
Average er nu 120.000 og blinds er 1000/2000 med ante på 300.
Samtidig er payouts blevet offentliggjort, og nu sidder samtlige spillere i salen og drømmer om førstepladsen som er €889.000 værd.
Læs også: Negreanu på tilt: – Fuck om de giver mig vin og appelsiner
Der er penge til de 151 bedste, som alle er sikret €8600, og der resterer 250 spillere.
De øvrige 6 spillere bør krydse fingre for at bordet snart breaker. I forgrunden ses Simon Ravnsbæk, mens Grundtvig og Drexel sidder i den anden ende af bordet.
Humøret er højt ved bordet hvor snakken går på klingende dansk mellem de tre danske tourhajer.
Christian “Frimærket” Grundtvig og Thor Drexel sidder side og side og det kan ende med et brag.