Jens Hansen måtte nøjes med 3. plads efter bad beat

Danmark hentede store triumfer i de baltiske lande i vikingetiden, hvor vi konstant angreb de østlige lande og hentede guld og trælle hjem til vores yndige land. I går angreb vi så igen – desværre uden samme succes til følge. Det blev desværre ikke til dansk sejr ved Unibet Open Riga, hvor vi ellers have hele tre danskere på finalebordet. Jens Hansen kæmpede sig frem til en flot 3. plads, efter at han var offer for en lige højre af de grumme, da spillet var 3-vejs.

Læs også: Dansk dominans i Riga: Tre danskere på finalebordet

I sin sidste hånd skubbede Jens Hansen ind over et raise med , som blev kaldt af semi-navnebror Rick Jansen, der fandt et call med . En favoritværdighed på 72 % var desværre ikke nok for danskeren, da der sejlede et es ind på både flop og river. Exit Jens Hansen, der dog tager nydelige 23.760 lettiske lat med sig hjem. Ovenikøbet kan Jens glæde sig over en lille kursstigning på lattiske lat de seneste par dage, der faktisk gør ham over 10.000 kroner rigere. 252.134 solide danske kroner, svarer den lettiske præmie til på dagens middelkurs hos Nationalbanken.

De to andre danske krigere, Nicolas Storm og Anders Kjellerup, startede begge med meget få chips og fik da heller ikke lang tid på finalebordet. Nicolas Storm var ude efter få hænder, da han sendte sine ca. fem big blinds til midten, blev kaldt, var bagud og blev ved med at være bagud. Anders Kjellerup var næste mand ude, og dermed var tre danskere reduceret til én på ganske kort tid.

Sådan endte Unibet Open Riga:

1. Rens Feenstra – Holland – 52,800
2. Rick Jansen – Holland – 36,980
3. Jens Hansen – Danmark – 23,760
4. Damian Mizinski – Polen – 17,600
5. Jarkko Mämmelä – Finland – 13,210
6. Kristaps Bertulis – Letland – 10,570
7. Anders Kjellerup – Danmark – 8,780
8. Nicolas Storm – Danmark – 7,030
9. Imro Sendar – Holland – 5,265