Jonas Jørgensen: – De flippede ubeset om $500 på mit bord

Registration er for længst lukket for Dag 1A ved Eureka Main Event som i alt samlede 366 spillere.  Det har skabt en midlertidig præmiepulje på €335.000, og den forventes at blive meget, meget større i morgen, hvor arrangørerne forventer at op mod 5-600 spillere vil indtage bordene.

Af de i alt 366 startende spillere på Dag 1A sad der 240 med chips foran sig, da der for mere end halvanden time siden blev annonceret spisepause, og den 75 minutter lange pause er netop overstået, og spillerne har igen fundet deres pladser i den store spillesal.

En af chipleaderne på nuværende tidspunkt er Eugene Katchalov (i billedet), som blev den første Team PokerStars Pro der registrerede sig til denne omgang Eureka Prag.

 

Exit Mikkel Plum

Mindre godt er det gået for Mikkel Plum som ikke var at finde, da danskerne samledes for at gå til spisning, og det var der en naturlig årsag til. Plum var nemlig bustet med KQs vs. JJ, fortalte hans sidemand Niklas Nielsen i pausen.

Med i turneringen med dansk pas er stadig Gisla Arnason Olsen, Svend Dreier, Niklas Nielsen, Jonas Jørgensen og selvfølgelig Rasmus Agerskov.

Deres chipcount umiddelbart før pausen var som følger:

Rasmus Agerskov: 29.000

Niklas Nielsen: 26.000

Jonas Jørgensen: 23.000

Gisla Olsen: 33.500

Svend Dreier: 15.000

 

€1100 buy-in er ikke nok for nogle

Mens Rasmus Agerskov susede hjem til ferielejligheden for at få en halv time på øjet og en hurtig bid brød, indtog vi andre danskere en restaurant på Hilton, hvor der blev spist buffet til 183 kr.

Under maden blev der fortalt mange krigshistorier, og Jonas Jørgensen kunne blandt andet fortælle at et par spillere på hans bord havde flippet om $500 et par gange, hvor spillerne i øvrigt var gået all in ubeset. Nogle gange er €1100 buy-in tilsyneladende bare ikke nok til at tage spillet seriøst…

Røverhistorier var der generelt nok af under middagen og der skulle vi i øvrigt lige hilse og sige, at Gisla også er særdeles leveringsdygtig. Det vakte høj latter, da Gisla levende fortalte om sine online PLO-eventyr, og stemningen var høj da de resterende danskere vendte tilbage til bordene.

spisepause_eureka_dag1a

Fem lettere udmattede og meget sultne danskere har netop sat sig til rette. I billedet er det Svend Dreier, Jonas Jørgensen og Gisla Olsen. Gisla mente i øvrigt, at maden var overraskende god og at “den kan de godt tillade sig at tage penge for”.