WPT Montreal: 6 big blinds var ikke nok for Lily Kiletto – Rosenbarger tog sejren
Lily Kiletto spillede sig i forgårs frem til hendes andet WPT-finalebord i år, da hun i Montreal kæmpede sig igennem et felt på 862 spillere for at sidde blandt de sidste seks.
Hun øjnede chancen for at forbedre resultatet fra det første WPT-finalebord tidligere på året, hvor det blev til en andenplads. Men Kiletto havde brug for tålmodighed og held, hvis det skulle blive til sejr på finalebordet i WPT Montreal, for hun startede finaledagen som den absolutte shortstack med blot 6 big blinds i stacken.
Sådan startede finalebordet:
Seat 1: Serge Cantin – 6,960,000 (116 bb)
Seat 2: Mukul Pahuja – 5,945,000 (99 bb)
Seat 3; Derrick Rosenbarger – 1,985,000 (33 bb)
Seat 4: Alexandre Lavigne – 2,150,000 (35 bb)
Seat 5: Lily Kiletto – 370,000 (6 bb)
Seat 6: Sylvain Siebert – 8,435,000 (140 bb)
Kiletto – som før finalebordet havde proklameret, at hun ville vinde fordi hun manglede penge til nye sko – formåede da også at doble op to gange på hånd 5 og hånd 14, og dermed var hendes chipstack igen sund nok til at være med i kampen.
Læs også: Lily Kiletto før WPT-finale: – Jeg har brug for nye sko
Alexandre Lavigne blev i stedet finalebordets første offer, da Serge Cantin sendte Lavigne til railen med TT vs K8, og dermed var Kiletto sikret mindst $121.848 til nye sko.
Det blev dog ikke til mere for Kiletto, som allerede i hånden efter Lavignes exit, måtte gøre ham selskab ved railen. Det blev en realitet, da Kiletto sendte stacken på 650.000 til midten og blev kaldt af to mand – Mukul Pahuja og Sylvain Siebert. De checkede hånden ned til turn, hvor der lå
, og her fyrede Siebert så et bet på 400.000 ind i den godt 2 mio. store pot, og Pahuja foldede.
Kiletto viste
og var drawing dead mod Sieberts
.
Turneringen blev i stedet vundet af Derrick Rosenbarger, som tog karrierens første WPT-titel og $500.824 med sig hjem fra Montreal.
Finalebordets payouts:
1: Derrick Rosenbarger – $500,824
2: Mukul Pahuja – $340,928
3: Serge Cantin – $220,170
4: Sylvain Siebert – $162,936
5: Lily Kiletto – $121,848
6: Alexandre Lavigne – $98,574
Designeren Jimmy Choo opkræver hele €2095 for et par sko af denne type, og så forstår man jo godt at Lily Kiletto gerne ville have førstepladsen og de $500.824. For sine $121.848 kan hun nemlig kun få 42 par i denne prisklasse, men så er der til gengæld også lidt håndører til overs til en brunch.