Lily Kiletto før WPT-finalebord: – Jeg har brug for nye sko
Lily Kiletto er mere end bare et kønt ansigt – hun er også en ganske god pokerspiller, lader det til.
Tidligere på året tog hun andenpladsen ved WPT Lucky Hearts Poker Open efter et Heads Up-nederlag til Matt Giannetti, og i den forbindelse gav hun et interview, hvor hun fortalte at hendes pokererfaring primært bestod i cash games, og at turneringer var noget ganske nyt for hende.
Nyt eller ej, så tyder det på at Kiletto bør give turneringerne lidt flere skud, for det går helt fortræffeligt for den smukke pokerspiller.
Hun har nemlig for anden gang i år spillet sig frem til et WPT finalebord, og får dermed en ny chance for at kunne kalde sig WPT-vinder i fremtiden.
Der venter mere end $500.000 til vinderen, men pengene er ikke umiddelbart det første Lily Kiletto tænker på, når hun sætter sig til rette på finalebordet senere i dag. WPTs egen reporter fangede hende til et hurtigt interview, da der resterede 11 spillere, og hvor Kiletto sad med en sund stack foran sig.
“Nej, jeg vil bare vinde førstepladsen” sagde hun, inden hun greb ud efter mikrofonen og indskød “og pengene hjælper, jeg har brug for nye sko”.
Vi er allerede store fans her på redaktionen, og håber Kiletto i fremtiden bliver et fast ansigt til de store turneringer rundt omkring på kloden.
Før Christian Louboutin, Jimmy Choo eller andre sko-designere kan begynde at slikke sig om munden over udsigten til $500.000 i kassen, skal Kiletto dog først kæmpe sig tilbage i spillet. Hun starter nemlig finalebordet med blot 6 big blinds, og er dermed bordets suveræne shortstack.
Men for de $98,574 hun allerede er sikret for sjettepladsen, kan der nok også blive til mindst ét par nye stiletter.
Sådan sidder de på finalebordet:
Seat 1: Serge Cantin – 6,960,000 (116 bb)
Seat 2: Mukul Pahuja – 5,945,000 (99 bb)
Seat 3; Derrick Rosenbarger – 1,985,000 (33 bb)
Seat 4: Alexandre Lavigne – 2,150,000 (35 bb)
Seat 5: Lily Kiletto – 370,000 (6 bb)
Seat 6: Sylvain Siebert – 8,435,000 (140 bb)
Det spiller de om:
1: $500,824
2: $340,928
3: $220,170
4: $162,936
5: $121,848
6: $98,574
Se et interview med Lily Kiletto fra da der resterede 11 spillere: