Se timevis af poker på Full Tilts nye YouTube-kanal

Kedeligt at vente på flæskestegen og de brunede kartofler? Slå ventetiden ihjel med Full Tilt Pokers nye YouTube kanal.

Som et led i en aftale med YouTube har Full Tilt Poker lanceret en sponsoreret Poker Channel.

På kanalen kan pokerfans se nogle af de velkendte pokershows som High Stakes Poker, Million Dollar Cash Game og Poker After Dark.

De fleste af videoerne er komplette episoder, og der er allerede nu yderligere planer om at tilføje indhold fra live pokerevents i fremtiden. På kanalen kan interessede også få nyheder direkte fra Full Tilts Twitter-service.

Rational Group – som ejer både PokerStars og Full Tilt – har målsætningen om, at Full Tilt skal være nr. 2 i verden lige efter PokerStars, men dette mål er dog langt fra nået. Måske derfor har Full Tilt planer om at udvide i andre retninger end poker og i 2014 vil Full Tilt også byde på casinospil.

Læs også: PokerStars bekræfter: Full Tilt udvider med casinospil

I den forbindelse kan man stadig håbe, at Full Tilt en dag vil søge dansk licens hos Spillemyndigheden og dermed igen blive tilgængeligt for de danske spillere, men der foreligger på nuværende tidspunkt ingen officiel information om, at det skulle være på vej i den nærmeste fremtid.