Gus Hansen skal spille heads up på TV om $100.000

Da poker boomede i Danmark tilbage i 2004-2005 var det ikke helt uden indflydelse fra en vis highstakes gambler ved navn Gustav Hansen.

Gus shippede WPT-turneringer rundt omkring på kloden, og TV2 Zulu sendte billederne af den pokerspillende dansker ud i stuerne, og spillet tog i de kommende år landet med storm.

Nu om dage er der længere mellem pokerprogrammerne på sendefladen hos de danske TV-stationer, og Gus er ikke længere at finde på dansk TV nærmest hver eneste aften.

Men nu får russiske og ukrainske pokerspillere til gengæld snart lov at se den danske pokerstjerne på skærmen igen i forbindelse med en storstilet Full Tilt Poker kampagne for spillerne i Rusland, Ukraine og en lang række andre østeuropæiske lande.

Her mødes 12 online-kvalifikanter nemlig i Kiev i Kreschatyk Poker Club fra d. 18-27 november, hvor de skal dyste i en række deepstack 6-max SNG’s. 6 spillere mødes senere i den store finale, hvor vinderen får $35.000 og retten til at møde Gus Hansen i en heads-up serie med $100.000 på spil.

“Dette bliver et fantastisk event med en masse talentfulde spillere. Jeg har mange russiske venner i Kiev, og jeg ser frem til at få nye venner i løbet af showet. Hvis altså de tilgiver mig, når jeg har tævet dem allesammen”, siger Gus, som glæder sig til mødet med de østeuropæiske pokerchefer.

Hele baduljen sendes på russisk og ukrainsk tv i begyndelsen af 2014.

Kilde: Pokernews.com