Stjernerne faldt igennem, da ACOP blev afgjort

Asia Championship of Poker er den seneste uge blevet spillet i Macau. Både Main Event og den store highroller-turnering blev afgjort i dag, men i ingen af de to turneringer kunne de store navne for alvor gøre væsen af sig. I Main Event kom Randy ‘nanonoko’ Lew tæt på sejren, men måtte se sig besejret på en 7. plads.

Det samme var tilfældet i den HK$250.000-dyre highroller, hvor 43 spillere stillede til start. Heriblandt en del stærke navne, som f.eks. Mikael Thuritz, Eugene Katchalov og Jeff Rossiter. Bedst gik det for Rossiter, der klemte sig ind på en fjerdeplads til HK$1.226.000. Highrolleren blev vundet af den relativt ukendte Senh Man Ung, der dermed stak af med HK$4.086.700 og karrierens første sejr.

I Main Event, hvor buyin var HK$100.00 eller ca. 67.000 danske kroner, var det koreanske Sunny Jung, der triumferede. Han fik  HK$4,352,000 for sejren. I turneringens sidste hånd havde Jung pokerguderne på sin side, da hans HU-modstander Devan Tang samlede op, mens Jung selv blev tildelt . De to endte allin, og Jung holdt hjem og tog altså sejren.

203 pokerglade mennesker spillede med i årets ACOP Main Event, der kunne tilbyde en nærmest ufattelig langsom struktur, der betød, at finalebordet ved sin start havde en average stack på uhørte 112 big blinds.

Sådan endte ACOP Main Event:

1. Sunny Jung – HK$4,352,000
2. Devan Tang – HK$3,667,000
3. Yifan Zheng – HK$1,980,000
4. Yat Wai Cheng – HK$1,485,000
5. Yoshitaka Okawa – HK$1,188,000
6. Jonathan Depa – HK$990,000
7. Randy Lew – HK$792,000
8. Chenxiang Miao – HK$594,000