Sindssyge gambling historier fra oktober
Her på PNN-redaktionen sætter vi pris på en god gambling-historie, og hver måned er der masser af lirede historier om gamblere, som er villige til at sætte store beløb på spil i forsøget på at tjene en ekstra skilling.
Af og til går folk dog lidt for langt efter vores smag, og historierne går fra at være lirede til direkte sørgelige.
Oktober blev igen en måned hvor folk rundt omkring på kloden gjorde sig uheldigt bemærket og stjal overskrifterne i diverse medier efter at have begivet sig ud på tossede gambling-eventyr, og Cardplayer.com har samlet nogle af de mest sindssyge historier fra måneden der gik.
Kinesisk gambler smidt ud fra 11. sal
Guo Xu betegnes som en god spiller i sin hjemby i den centrale Henan provins i Kina, men han fik ikke et ben til jorden, da han tog ind til storbyen for at spille skak og kort. Han blev lokket ind i et spil mahjong mod nogle dygtige spillere, og endte med at tabe hvad der svarer til £6000. Da han ikke kunne betale sin gæld, blev han smidt ud af et vindue på 11. sal, hvor han faldt 8 etager inden han ramte et ventilationssystem og en skorsten på 3. sal.
Han overlevede mirakuløst faldet, men sad klemt fast på 3. sal i så lang tid, at han endte med at få amputeret begge ben pga. omfattende blodtab.
Politiet ydmyger 16 gamblere i Indien
Politiet i Indien bandt 16 stakkels gamblere sammen med reb i Sadar Bazaar og tvang dem til at gå the walk of shame igennem byens gader. De blev angiveligt anholdt i et hus i Secundarabad kolonien, hvor de spillede kort og indgik væddemål med hinanden.
Mor og datter gambler mens 5 børn venter i bilen
En mor og hendes datter blev arresteret efter Hallandale Beach Police fandt 5 efterladte småbørn i en parkeret bil på parkeringspladsen ved Gulfstream Casino. Angela Pond, 37 og Esharia Pond, 21, blev begge sigtet for fem tilfælde af omsorgssvigt efter en af casinoets sikkerhedsvagter havde fundet børnene, som var i alderen fra 1 – 11 år i bilen, mens de to kvinder gamblede på casinoet.
Blackjack High Roller snyder DJ for $200.000
En DJ blev tilbudt $200.000 af en Blackjack High Roller, hvis han ville spille én Bon Jovi sang på en natklub i Las Vegas for et par år siden. DJ’en fik dog aldrig sine penge, og nu er sagen kommer for retten i Nevada. DJ’en, “Deadmau5” sendte sin agent for at indkræve det store beløb, men highstakes-gambleren nægtede at betale. Han var eftersigende i gang med en tabende Blackjack session.
Tæsket blind pga. spillegæld
38-årige Leung Ying-ming fik så mange bank af tre af sine venner, at han blev blind på det ene øje og næsten mistede synet helt på det andet.
Årsagen til den fysiske afstraffelse var, at Ying-ming ikke havde betalt en spillegæld på HK$8000 som han havde tabt i poker til sin 36-årige pokerven Lo Chi-wai. Lo Chi-wai opsøgte derfor sammen med to venner Ying-ming på en legeplads, hvor de gentagne gange slog ham i ansigtet, selv om masser af vidner passerede forbi. Derefter trak de ham med til Lo Chi-wais hjem, hvor de fortsatte afstraffelsen i lejligheden, og stjal Ying-mings penge og to mobiltelefoner.
En kvinde, som havde set balladen på legepladsen, kontaktede politiet som nåede frem til Lo Chi-wais lejlighed og stoppede overfaldet. Herefter blev Ying-ming bragt til hospitalet, men da havde han allerede mistet synet på venstre øje og havde kun 15% af synet tilbage på det højre øje. Lo Chi-wai erklærede sig efterfølgende skyldig i retten.
Læs flere skøre gambling historier fra oktober her på Cardplayer.com