Vanviddet fortsætter: Isildur smider næsten $1 mio. på otte timer
Elsk ham eller had ham, men at han er umådeligt højt oppe på sygeligheds-skalaen står efterhånden ikke til diskussion. Som vi tidligere har skrevet, rundbarberede svenske Viktor ‘Isildur1’ Blom fuldstændigt Douglas ‘WCGRider’ Polk, da de to i nat krydsede klinger på Full Tilt Poker. ‘Isildur’ var på det tidspunkt oppe med $1,7 mio.
Læs også: Hævnen er sød: Isildur1 plukker WCGRider og vinder $1,7 millioner!
Intet varer som bekendt evigt, men for ‘Isildurs’ vedkommende er vi ved at kunne sige, at intet varer specielt mange timer. Viktor Blom har smidt i omegnen af en rund million de seneste otte timer, hvor han har kæmpet mod tyske ‘SanIker’, Douglas Polk og ‘Kagome Kagome’. Sidstnævnte opgør kan vel betegnes som ‘El Classico’, og som altid var det i 2-7 Triple Draw Lowball, at ‘Kagome Kagome’ fik krammet på Blom.
Helt præcist har Viktor Blom smidt $918.858 de seneste otte timer. Sidst, vi så noget til ham, var en session på $400/$800 NL Hold’em imod tyske ‘SanIker’, hvor Blom set udefra ikke just havde variansen på sin side.
Eksempelvis i denne hånd, der blev den sidste mod ‘SanIker’ i denne omgang.
‘Isildur1’ 3-better preflop til $8.800 og får et call fra ‘SanIker’. De ser et flop, der slår
, og så går det ellers løs. ‘Isildur1’ c-better $10.400, som ‘SanIker’ hurtigt hejser op i $25.600. Det er dog heller ikke nok for svenskeren, der siger $94.700. ‘SanIker’ skovler molevitten til midten – i alt $137.145. ‘Isildur1’ betaler!
Showdown: ‘SanIker’ viser
, men er en anelse bagud på procenterme mod ‘Isildur1’s
.
En konge på turn sender imidlertid de $264.097 over til ‘SanIker’. Efter denne hånd kvittede Viktor ‘Isildur1’ Blom øjeblikkeligt alle fire borde. Vi håber, at han vender tilbage senere.