WSOPE: Negreanu vinder Highrolleren og Player of the Year

Der var på forhånd spænding omkring WSOP Player of the Year-awarden i gårsdagens €25.600 Highrollerturnering ved WSOP Europe. Daniel Negreanu kunne nemlig med en plads i Top 8 sikre sig den prestigefulde pris, men da først den speedsnakkende canadier havde ramt finalebordet, så kunne ingen stoppe ham igen.

I den afgørende Heads Up slog han brasilianske Nicolau Villa-Lobo, og kunne derefter lade sin glæde få frit løb.

“Jeg må være helt ærlig og erkende, at Player of the Year betyder enormt meget for mig, og at det er et mål for mig hvert eneste år. Jeg kommer til at vinde bracelets, det ved jeg. Jeg er taknemmelig for, at jeg nu har seks, hvilket bringer mig tilbage ind i kampen i forhold til all time-racet, men at vinde Player of the Year for anden gang, hvilket ingen nogensinde har gjort før, cementerer virkelig, at jeg hører til, hvor jeg altid har følt jeg hører til – i toppen af pokerverdenen,” lød det i vinderinterviewet til wsop.com.

Du kan se et videointerview med Negreanu nederst i artiklen.

Sådan endte det
1st: Daniel Negreanu – Canada – €725,000
2nd: Nicolau Villa-Lobo – Brazil – €450,000
3rd: Philipp Gruissem – Germany – €250,000
4th: David Peters – USA – €150,500
5th: Timothy Adams – Canada – €100,600
6th: Scott Seiver – USA – €74,600
7th: Jason Koon – USA – €63,500
8th: Erik Seidel – USA – €55,400