Isildur1 fik WCGRider ned på jorden
Det går strygende for Douglas ‘WCGRider’ Polk for tiden. I nat vandt han sin $100.000 Challenge, og han har også i den forgangne uge haft tid til at give et interview, hvor han har udråbte sig selv til at være verdens bedste Heads Up-spiller.
Den slags har dog aldrig syntes at imponere Viktor ‘Isildur1’ Blom, der er fuldstændigt ligeglad med om hans modstander hedder Ib Skib Skalle eller Phil Ivey, men egentlig blot tager imod den modstand, som byder sig til.
I nat ramlede ‘Isildur1′ og ‘WCGRider’ sammen på NL Hold’em Cap $500/$1.000, og her var det svenskeren, der trak det længste strå.
I løbet af tre en halv time plukkede ‘Isildur1’ sin amerikanske modstander for $340.000, og da han samtidig havde succes på PLO H/L $2.000/$4.000 og 27 Triple Draw og $2.000/$4.000, så kunne svenskere hive et samlet overskud på $608.138 hjem for nattens udskejelser.
Dermed fortsætter ‘Isildur1’ sit fuldstændigt vanvittige 2013, hvor han har formået at være oppe med $5 millioner, smide det hele væk, og nu igen kan fremvise et overskud på $3 millioner.
Nattens overskud på $608.138 er endnu ikke føjet til grafen