Isildur1: – Jeg er broke, bland dig uden om!
I går kunne vi her på PNN.dk berette om, hvordan Viktor “Isildur1” Blom havde chefrenset på Full Tilts nosebleed stakes, hvilket blandt andet var gået ud over Gus Hansen.
Senere på dagen var “Isildur1” så tilbage på de dyre takster, hvor han over en monster session på mere end 3800 hænder blev noteret for et dundrende underskud på ca. $411.000 iflg. highstakesdb.com.
Måske derfor var “Isildur1” ikke ligefrem i det snakkesaglige hjørne, da Doug “WCGRider” Polk satte sig ned ved hans bord og efterlyste action på 2 borde.
Blom lod hurtigt Polk vide, at han ingen penge havde, hvilket skabte forundring hos Polk der ville vide hvordan Blom kunne være broke, når han lige havde plukket Gus Hansen for $900.000:
WCGRider: 2 tables?
Isildur1: no money
WCGRider: how do you have no money? lol
WCGRider: you just won 900k off of Gus
Isildur1: ??
WCGRider: you are funny
WCGRider: =p
Isildur1: should I give u my bankpapers also?
WCGRider: well i wasnt asking for those but yeah im in
Isildur1: or u can mind ur own
WCGRider: why you are flirty today
Isildur1: how am i flirty when I dont want to tell you why im broke?
Herefter forlod en tydeligt irriteret Blom bordet, og efterlod blot yderligere spekulationer omkring, hvor sund hans rulle i virkeligheden er, og om han i den grad flirter med grænsen til bustoville.