Jens Hansen treer i Sunday Million
Opdateret klokken 08.40
Det kunne desværre ikke blive til mere end en tredjeplads for Jens Hansen, som dermed måtte stille sig tilfreds med $142.000. Dog også en trøstepræmie, som det er til at føle på.
I slutspillet fik Jens Hansen desværre knækket kongerne af to seksere, der fangede en straight.
Oprindelig artikel
Fire mand er netop nu blevet færdige med at diskutere en deal i Sunday Million. Én af spillerne er Jens ManiacRazor Hansen, og han er nu sikret ikke færre end $142.000.
Forhandlingerne syntes dog at være gået en smule i hårdknude, da den østrigske spiller ‘mindgamer’ ikke vil lade sig spise af med $129.000, og forlangte $1.000 mere i posen, men til sidst lykkedes det de fire duellanter at nå til enighed.
PNN.dk opdaterer løbende fra turneringen.