Trist Hellmuth sikrede sig WSOP-cash nummer 100!
25 år efter, at Phil Hellmuth cashede for første gang i WSOP-regi lykkedes det ham i går, at gentage præstationen for hundrede gang. En unik præstation af Phil Hellmuth, som i forvejen er den spiller med flest bracelets i verden.
The Poker Brat måtte dog nøjes med en 29.plads til €4.206, da han i sin exithånd kom all in med seksere mod syvere.
Forinden var Hellmuth dog offer for et stort bluff, hvor han endte med at folde toppar i en pot, der kunne have gjort ham til chipleader for turneringen, og den slags har det med at sætte sit præg på hans sindsstemning.
Derfor var det heller ikke en jublende lykkelig Hellmuth, der bagefter kunne notere, at han havde præsteret WSOP-cash nummer 100.
“In my room ruminating: if I make that call, then I’m chip leader with 28 left, instead busted…I’m in the zone, BUT didn’t trust my read,” lød det på Twitter, inden han kort efter fulgte op med endnu en stemningsrapport på det sociale medie:
“Should be celebrating 100th cash, but instead feeling down cause I lost 50 big blinds in 10 mins to bust! Gonna nap, then play #WSOPE PLO.”